Artiskokker har jeg haft i haven i mange år, og både jeg og børnene elsker Kogte artiskokker. De er ret lette at have med at gøre, men fylder selvfølgelig en del. Til gengæld er de meget dekorative med deres tidselgemytter.
Artiskokker er i Danmark ikke 100% vinterhårdføre, men overvintrer fint ude på milde vintre. Man kan evt. dække dem med grankviste, hvis man alligevel har noget, der skal klippes tilbage eller tilovers fra julen (og man tør vente så længe). Eller man kan bruge halm. Vinterdækker man dem, skal man blot huske at fjerne det igen i det tidlige forår, da deres rødder ikke bryder sig om for meget fugt.
Jeg tør dog ikke løbe den risiko, så jeg flytter dem ind i mit Drivhus hvert efterår, når vi har plukket de sidste drivhustomater. Så bliver de plantet ud igen i foråret, før tomater, agurker og de andre drivhusplanter, skal have pladsen igen. Når de alligevel flyttes er der samtidig en anledning for at dele dem, så sideskuddene kan blive til selvstændige planter. At flytte dem ud og ind fungerer godt, og med den beskyttelse artiskokkerne får i drivhuset, overvintrer de fint. Jeg vander dem nogle enkelte gange i løbet af vinteren, hvor der er perioder uden frost, mere behøver de ikke. Når de lige er blevet flyttet, skal de selvfølgelig have lidt vand den første tid.
Det valnøddetræ, vi satte i 2012, giver nu 6 år senere stadig ikke nødder. Nu om dage fås dog træer, der giver udbytte lidt hurtigere. Træet står nede i den bagerste del af haven i halvskygge. Vi har valgt sorten Broadview, som ikke bliver kæmpe stort, da vi synes den passer bedst ind i en helt almindelig parcelhushave. Med sin placering i den bagerste del af haven, er det med til at danne ramme, om skovhavetanken.
Nyplantet valnøddetræ 2012
Da vi endnu ikke selv kan høste valnødder i egen have, har jeg været så heldig at spotte 4 andre træer på offentlige arealer i mit nærområde, så vi har til eget forbrug. Valnødderne høstet i september/oktober, når skrællen udenpå begynder at sprække og åbne sig og nødderne falder ned.
Selve valnødden tages ud af skrællen, de fyldes i net eller nylonstrømper og hænges til tørre under et halvtag.
Første gang jeg så et blomstrende mandeltræ, var på en vandreferie i Marokko. Ude midt i de stenede, golde bjergeegne var der lavet stengærder omkring nogle små marker, hvor jorden møjsommeligt var bearbejdet, så det var muligt at plante mandeltræer. Det var i starten af februar, og mandeltræerne stod med de smukkeste blomster på de nøgne grene og lyste op imod den klare, blå himmel.
Men allerede da jeg var teenager, havde min far et stort mandeltræ ved sin terrasse i sin have på Mols. Det gav mange fine mandler. I Danmark skal mandeltræer plantes på en beskyttet vokseplads og gerne have fuld sol fx op ad en sydvendt mur.
Da jeg plantede mit mandeltræ, var jeg efterhånden ret meget i bekneb for voksepladser op ad sydvendte mure. Så mit træ fik en plads omme på siden af huset. Måske derfor er det endnu ikke særligt højt og har stadig ikke givet udbytte, men jeg håber stadig, at det kommer en dag, for herhjemme spiser vi RIGTIGT mange mandler. Se også mine opskrifter Kransekagetoppe, Brændte mandler, Marzipankugler, Choko-lakridsmandler, Kardemommeis med mandelstykker, Crumble, A la mande og Brunkager.
Til den flerårige have hører i særdelseshed nødder. Hasselnød er hurtigtvoksende, og man får derfor hurtigt både store buske og rigt udbytte. Er man interesseret i andre nøddesorter, kan man besøge Westergaards Planteskole.
Hassel
Allerede det første efterår vi havde haven, valgte vi at plante hassel nede i bunden af haven under de store bøgetræer ind mod parken. De kan nemlig sagtens gro i skyggen fra de store træer og alligevel give et flot udbytte. På denne måde var vores hasselbuske med til både at skabe et lille “skovområde” nede bagerst i haven og til at skærme for indkig under de store træer. Vi har bevidst valgt ikke at plante alt for store træer i vores have, da vi har de kæmpe bøgetræer i parken til at give skygge nede bagerst på en varm sommerdag.
Hassel
Vi plantede 3 forskellige sorter hassel, da de fleste sorter er krydsbestøvende. For at give et stort nok udbytte har vi netop 3 buske – et rødbladet og to forskellige grønbladede. Vi plejer at høste en gang i august – inden egernet har høstet dem alle for os. Nødderne fyldes i et net eller nylonstrømpe og hænges til tørre under et halvtag.
Hasselnødder smager i øvrigt også fremragende friske, så tag nøddeknækkeren med ud, når du høster og tag en smagsprøve. Hasselnødderne bruger jeg fx i hjemmelavet Mysli og i Rødkålssalat, men de er også fremragende i bagværk som fx Brownie og Crumble.
I går opdagede jeg nogle kviste frisk mynte i en af mine store potter i drivhuset. Wow, vi er kun i slutningen af februar! Da jeg samtidig vidste, at der var rødbeder i køleskabet, måtte jeg bare lave yndlingssalen over alle yndlingssalater.
Den er en sand vitaminbombe og består i al sin enkelhed af tern af kogte rødbeder, fetaost og æbler. Hertil en lille pose af sommerens solmodne solbær og et drys af ristede valnødder. Når muligheden er der tilføjer jeg finthakket mynte og overhælder salaten med den lækreste dressing.
Salaten kan eneten laves om sommeren med grønt, bær og frugter direkte fra haven. Eller endnu bedre som vintersalat, hvis man har husket at gemme æbler og fryse solbær ned. På denne tid, trænger man virkeligt til et vitaminboost og en reminder om sommerens sol og haveglæder. Bon appetit!
Ingredienser:
500 g rødbeder
150 g feta
1-2 æbler alt efter størrelse (4 af mine fine små ildrøde pigeoner)
200 g solbær
100 g valnødder
2 spsk agavesirup
2 spsk balsamicoeddike
1 spsk olivenolie
2-3 kviste hakket mynte fx marokkansk mynte
Fremgangsmåde:
Start med at tage solbær op af fryseren om morgenen. Kog rødbederne med skræl på i ca 30 min alt efter størrelse, så de stadig har lidt bid. Imens rødbederne koger tages kernehuset ud af æblerne og de snittes i tern og hældes i en skål sammen med de optøede solbær. Fetaen skæres også i tern og hældes i skålen. Valnødderne ristes og dressingen bestående af agavesirup, balsamicoeddike og olivenolie røres sammen. Tag bladene af myntekvistene og hak dem fint.
Når rødbederne er kogt færdig tager jeg levnedsmiddelhandsker på og så kan skrællen ligesom gnubbes af. Alternativt kan man vælge at skrælle rødbederne inden, men handsker er altså en god ting, hvis man ikke vil have lilla hænder i flere dage efter. Køl rødbederne lidt af (evt under koldt vand), og skær dem i mindre bidder, og hæld dem i skålen til æble, feta og solbær. Hæld dressing over, drys med mynte og valnødder og vend forsigtigt salaten rundt nogle gange. Pynt evt med mynteblade.
Jeg havde et stærkt ønske om en have med stor variation og mulighed for at kunne høste sine egne lækre råvarer uden at skulle anlægge og passe en stor køkkenhave.
Da vi i sin tid flyttede ind i vores hus, var der bare en stor græsplæne, nogle tilgroede blomsterbede og et gammelt drivhus. Jeg har vist en lille landmand gemt i maven og ønskede en nyttehave, så jeg gik straks i gang med at købe træer og buske og plante til. Det første år blev det til hassel, hyld, bærbuske, vin og et æbletræ. De er i dag alle store og giver et flot udbytte.
Dengang kendte jeg ikke til smarte begreber som permakultur eller skovhave, men jeg havde et stærkt ønske om en have med stor variation og mulighed for at kunne høste sine egne lækre råvarer uden at skulle anlægge og passe en stor køkkenhave.
Jeg ønskede samtidig en have, hvor fugle, smådyr, insekter og mennesker trivedes og havde lyst til at være. En have, hvor der ikke blev sprøjtet, og hvor havens eget afklip i høj grad kunne formuldes og genanvendes.
Jeg læste i bøger og på nettet, om flerårige planter, der kunne trives i vores klima og fandt specialiserede gartnerier og frøbutikker. Sidenhen har vi etableret højbede til andre flerårige vækster såsom krydderurter, løgplanter, kål, jordbær, asparges, rabarber og jordskokke. Flere bærbuske og frugttræer som kirsebær, figen, kvæde og abrikos er kommet til og vi høster mange herligheder fra tidligt forår til sent efterår.
Hele tanken bag de flerårige planter har været, at de udover med tiden at skulle give et spiseligt udbytte af et vist omfang, også mere eller mindre skulle kunne passe sig selv. Bevares, der skal selvfølgelig ind imellem klippes lidt ned, saves et par grene og flyttes et par jordbærplanter, men i det store og hele har vi søgt at finde placeringer, så arbejdet med væksterne holder sig på et minimum. Der er også planter, der ikke har klaret forholdene i vores have, men vi har forsøgt at udvælge de mest modstandsdygtige og frodige, som kan klare konkurrencen fra ukrudt og lignende. Desuden sørger vi for, at de får den bedst mulige start, så de så vidt muligt når at etablere sig godt før de bliver presset af vejr og andre vækster.
Klatreplanter er ideelle til at skabe rum i haven. De kan pynte på stakitter og hegn, og de kan skærme mod indkig og skabe læ. At de så samtidig har en nytteværdi og kan bruges i køkkenet er bare en ekstra bonus
Tornfri brombær
Vores tornfri brombær vokser et solrigt sted op ad stakittet ind til køkkenhaven. Vi har valgt denne plads, så bærrene får fuld sol til at modne. Buskene har græsplænen på den anden side, så hvis de laver rodskud bliver de bare slået med plæneklipperen. De to brombærbuske giver et meget stort udbytte, og når vi selv har høstet, hvad vi kan bruge, kan vi hvert år invitere venner hjem til at plukke en skålfuld. Bliver planterne for store og fylder for meget, klippes de bare ned, da de skyder villigt igen. Vi bruger mest brombærene i kager som Muffins og Crumble eller i is og Syltetøj, men de er også gode i en Rødbede-Æbleråkostsalat.
Stikkelsbærkiwi (mini kiwi)
Vores stikkelsbærkiwier har fået plads ved en lille terrasse omme på siden af huset op ad et plankeværk. Her er der læ og sol. De små bær modner først helt hen i september-oktober og spises direkte fra planten. Vores planter består af en selvbestøvende og en hunplante, og de giver begge bær. Vi har endnu ikke haft det helt store udbytte, de kunne sikkert med fordel have haft en endnu mere solrig og lun plads, hvis vi havde haft mulighed for det. Men vi har da fået lov at smage en håndfuld af de små søde og syrlige meget aromatiske bær hvert år, og de klatrer flot på plankeværket med fint løv. Vi har ikke haft planterne mere end 2 somre, så jeg har en forventning om, at de kommer til at give mere på sigt.
Humle
Nede bagerst i haven vokser humlen i halvskygge op ad et hegn. Den er med til at danne et rum ved en lille terrasse i skygge som er ideel på hede sommerdage. Den vokser vildt og flot og er ideel til at skærme mod indkig. Hvert efterår står den med de smukkeste humlekobber ud over hele hegnet. Humlekobberne er bitre. Da jeg i sin tid købte planten, havde jeg bier og en tanke om at bruge humlekobberne til brygning af mjød efter denne opskrift på biavl.dk. Siden har min svoger plukket og tørret dem, og anvendt dem i sin ølbrygning.
De små nye Humleskud, som kommer om foråret smager skønt stegte i olivenolie og drysset med salt.
Vin (vindrue)
Vinen vokser i et hjørne af drivhuset. Vi har trukket grene fra den langs loftet i drivhuset, og her hænger hvert år et hav af smukke blå vindrueklaser. Vores drue er en lille meget sød blå drue med sten. De modner fra august og på milde vintre har vi kunnet plukke helt hen i december. Ud over at kunne lade børnene frådse i de søde druer, bruger vi dem til gelé og juicer dem. De er fx rigtigt gode til at give æblejuicen lidt sødme og en flot farve. Juicen kan desuden fryses til den skønneste Sorbet.
Denne blog er til dig, der elsker mad og lækkerier, men som samtidig gerne vil leve sundt, holde din vægt (eller tabe dig). Den er også til dig som er interesseret i gode råvarer som bl.a. kan hentes direkte i din egen baghave år efter år – uden at du hele tiden skal tænke på at så, plante ud og luge en masse. Og så er den til dig, som godt kan lide at lave god mad, uden at det behøver kræve en hel masse teknikker og udstyr og tage en halv dag. Langt de fleste af mine opskrifter er enkle og lige til at gå til, og varerne kan købes i almindelige supermarkeder.
Min rejse hertil
Jeg hedder Mette Vennerstrøm, er gift og mor til to børn fra 2012 og 2015. Jeg er cand.mag i dansk og teatervidenskab og har jobmæssigt bevæget mig lidt omkring fra undervisning, redaktion og til politik. Min fritid har jeg altid tilbragt udendørs med heste, vandring, løb, høns og have. Jeg har landmandsblod i årerne og elsker selv at producere min mad. Men samtidig er jeg blevet særligt interesseret i at skabe en have med så mange forskelligartede flerårige afgrøder som muligt. Afgrøder man kan høste fra år efter år.
I august 2016 blev jeg bidt af en flåt, og jeg nåede at gå med borrelioseinfektionen i 1 1/2 år, før lægerne fandt den rigtige diagnose, og jeg blev behandlet. I dag er jeg stærkt gangbesværet og spastisk i benene, da infektionen har givet mig en varig rygmarvsskade, så signalerne ned til benene er nedsat. Da jeg i sin tid blev diagnosticeret og behandlet, sagde alle læger til mig, at nu skulle jeg til at passe på vægten, fordi jeg ikke længere kunne bevæge mig så meget som før, og fordi øget vægt ville gøre det sværere for mig at gå.
Heldigvis kendte jeg allerede en vej til vægtkontrol. Da jeg var gravid med mit andet barn, fik jeg graviditetsbetinget diabetes og lærte at spise efter mit blodsukkerniveau. Jeg lærte, at det er bedre med 5-6 mindre måltider end 3 store. Og at fjerne de hurtige kulhydrater helt fra min mad uden at føle, at jeg skulle gå på kompromis med hverken smag eller kvalitet. Jeg lærte, hvordan jeg med ganske små ændringer kunne sammensætte et sundt måltid, som både fik tænderne til at løbe i vand, mættede og pirrede smagsløgene. Når først man lærer koderne at kende, er der heldigvis også plads til både bagværk og noget til den søde tand.
Nogle gange er man heldig at overtage en have, der allerede er velanlagt. Andre gange må man selv smøge ærmerne op, tage havehandskerne på og ud på planteskolerne. Da vi overtog vores hus var haven blot en stor græsplæne og nogle tilvoksede staudebedde. Det havde den fordel, at vi selv kunne indrette og plante de planter, vi havde lyst til. Ulempen var selvfølgelig, at det har taget lang tid både at gøre arbejdet selv og for planterne at vokse op. Vi har været nødt til at tage det i små bidder, og færdig bliver man nok aldrig. Der kommer hele tiden nye planter og drømme til.
Det er selvfølgelig vigtigt at vælge den rette placering til sine planter fra første færd, da et 10 år gammelt æbletræ ikke lige sådan lader sig flytte. Nogle planter kræver fuld sol for at vokse eller sætte modne frugter, andre har det bedre i halvskygge eller tolererer måske ligefrem skygge, som i en skov. Igen kan nogle planter godt tåle lidt rusk og kulde, mens andre kun overlever tæt op ad en sydvendt mur. Planter kræver forskellige bundforhold – nogle kræver god muldjord, nogle surbund og andre igen skal helst ikke have for gode jordforhold for så sætter de ikke frugt. Endvidere kræver nogle planter noget at klatre op af.
Dertil kommer, at haven gerne må tage sig indbydende ud, have skyggefulde områder til en varme sommerdag og solrige læpladser til forårs- eller sensommerdage. Den skal have skønne uderum og rumme plads til andre aktiviteter end dyrkning f.eks. til leg, terrasser med spisepladser, en solseng eller hængekøje til afslapning. Derfor er man også nødt til at gøre sig klart, hvad det er for en have man har, og ikke mindst hvad det er for en have, man ønsker sig.
Vores have er en helt almindelig parcelhushave på ca 800 m3. Den ligger i Storkøbenhavn, hvor klimaet er forholdsvist mildt for danske forhold. Baghaven vender mod sydvest og har store gamle bøgetræer nede i bunden ind mod en park. Vi har arbejdet på at skabe rum i vores have til de forskellige ønsker og behov.
Planterne er på én gang med til at danne rammerne for disse rum og samtidig give et spiseligt udbytte i form af grønt, bær, nødder og frugter. For os har det samtidig været vigtigt, at havens planter i det store hele er flerårige planter, der mere eller mindre passer sig selv.
Jeg håber, at du her på siderne kan finde inspiration til selv at komme i gang med at designe din egen flerårige, selvpassende nyttehave fuld af dejlige oplevelser og smage.
Start evt med at lave en tegning af din have, som du drømmer om, den skal komme til at se ud. Beskriv i ord, hvilke planter og uderum, du drømmer om.
Crumble er en desserttærte, hvor dejen er øverst; strøet henover bær og frugter toppet med smør eller peanutbutter for smagens skyld ,eller hvis man er veganer. Man kan i det tilfælde også vælge at udelade æg, men hvis man selv har havehøns, der til tider producerer ret mange æg, så er det oplagt at bruge dem i crumble.
Når man har haven fuld af bær og frugter, er crumble en oplagt mulighed til at få brugt nogle af dem og samtidig glæde sine gæster. Crumble kan varieres i det uendelige med bær og frugter, nødder og melsorter. Den er fantastisk til forårets første rabarber, sommerens solmodne bær, efterårets æbler og kvæder, og ja så til vinterens bær – dem man har liggende i fryseren til at minde en om sommer, sol og haveglæder. Som med tærter og andre brød og kager i form, er crumble let at lave i en fuldkornsversion eller med helt andre glutenfrie ‘meltyper’ som fx kokosmel. Her får I to versioner – én med kvæde og æble – som fx er skøn sammen med en hjemmelavet kardemommeis. – og én med rabarber, som jeg foretrækker at servere creme fraiche til.
Kvædecrumble
Æblekvæde
Når man har et rigtbærende kvædetræ i haven, er det med at finde forskellige opskrifter til at få brugt de store velduftende frugter. En af disse opskrifter er crumble. Og altid i kombination med de noget sødere æbler fra vores cox orange træ. Da jeg ikke har kunnet finde opskrifter på kvædecrumble på danske sider, har jeg måttet ty til engelske – og så omdanne dem til mit eget madunivers. Her kommer opskriften:
Ingredienser:
600 g kvæde – skrællede og skåret i stykker
200 g Æbler – skrællede og skåret i stykker
½-1 dl agavesirup (alt efter hvor sure kvæderne er)
1 dl vand
1½ dl havregryn
1½ dl hakkede mandler
1½ dl fuldkornshvedemel
1 æg (kan udelades)
1 dl kokossukker
2 spsk kanel
125 g smør i skiver eller rapsolie, kokosolie, peanutbutter eller lignende, hvis man er veganer
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 180 C. Hæld kvædestykkerne i et tærtefad, tilsæt 1/2-1 dl vand og agavesirup. Sæt ind i midten af ovnen i 25-30 min indtil de er bløde. Vend dem nogle gange undervejs. Tilsæt æbler og 1 spsk kanel halvvejs.
Bland mel, mandler, havregryn, kokossukker, æg, smør og 1 spsk kanel i en skål. Bland det med hænderne til det minder om brødkrummer. Eller vent med smøret og læg det som skiver ud over crumblen. Tag frugtblandingen ud af ovnen og fordel dejen ovenpå. Sæt fadet ind igen og bag i 20-30 min til crumblen er gyldenbrun. Serveres lun med creme fraiche eller endnu bedre – med hjemmelavet kardemommeis. Se opskriften på Kardemommeis.
Rabarbercrumble
Rabarber er en sommerbebuder, som er uundværlig i den flerårige nyttehave. Den er fantastisk i tærter, kager og saft. I rabarbercrumblen kombineres sødmen med syren i en vidunderlig coctail. Har man jordbær i haven giver det en skøn smagskombination, men også mynteblade fra mynter med en mild rund smag såsom fx marokkansk mynte eller lignende er fantastiske i.
Ingredienser:
500 g rensede rabarber
1 ½ dl kokossukker
1/ tsk vanillepulver
1 håndfuld friske mynteblade
150 g fuldkornsmel
1 ½ dl havregryn
1-2 æg (kan udelades)
125 g smør
Fremgangsmåde:
Snit rabarberne i mindre stykker. Læg dem i et tærtefad og mix med halvdelen af sukkeret, vanille og mynteblade. Stil på køl ½ time. Bland de øvrige ingredienser og smulr det godt sammen. Fordel dejen på toppen af rabarberne og bag i midten af ovnen i ca 25 min ved 150C. Server med creme fraiche.
