Parmesan

Broccoli bagt med parmesan og græskarkerne

Om vinteren, hvor meget af det grønne, vi spiser, består af kål, broccoli og rodfrugter, er det skønt at variere opskrifterne, så man ikke føler, at man altid spiser det samme. Ovnbagt broccoli er skønt uanset om det er den Thai-inspirerede udgave eller denne med parmesanost som drys. Normalt laver jeg den kun med parmesan, men jeg havde lige en rest feta fra de Fyldte kyllingebryster, som også kom med i. Resten af broccolien spise jeg dagen efter til en hurtig omelet med ost og peberfrugtog en hjemmerørt tunmousse creme fraiche og purløg og urter fra haven.

Ingredienser:

  • 1 broccoli
  • 2 spsk olivenolie
  • 50 g græskarkerner
  • 50 g parmesan eller anden fastost
  • 1 økologisk citron
  • 1 tsk flagesalt

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180 grader. Skyl og skær broccolien i mindre buketter og herefter i skiver. Løg skiverne i et ovnfast fad. Vend dem med olivenolie, græskarkerner og drys med revet parmesanost og flagesalt. Gem evt. lidt af osten til efter bagningen. Halver citronen og læg den ene halvdel med i skæresiden op ad sammen med broccoliskiverne. Bag i ovnen på midterste rille i ca 20 min.

Dryp citronsaft fra den bagte citronhalvdel over og riv evt. skal af den ubagte del over. Drys det sidste parmesanost over og server.

Ovnbagte tomater med parmesan og timian

Når drivhuset bugner af store skønne bøftomater, så er det oplagt at bage nogle i ovnen med timian (evt basilikum) og parmesanost. Når tomaterne bages og vandet fordamper lidt fra tomaterne, træder sødmen endnu mere frem.

Ingredienser:

  • 4-6 store tomater
  • 50-100 g revet parmesanost eller anden ost
  • friske timiankviste
  • Friske basilikumblade til pynt
  • olivenolie

Fremgangsmåde:

Start med at halvere tomaterne. Pensl et ovnfast fad med olivenolie og placer de halve tomater med skæresiden opad. Dryp lidt olivenolie over tomaterne. Riv parmesanosten over og drys med frisk timian. Bag i ovnen ved 175 grader i 20-40 minutter alt efter størrelse, og hvor semidried, du ønsker dem. Pynt evt med friske basilikumblade før servering.